fbpx

Barca meldes lune på brasiliansk kantspiller

Peter Vyff - 06.12.24

© Imago
// Luiz Henrique

Barca har angiveligt planer om at forstærke offensiven til sommer, og her skulle Luiz Henrique fra Botafogo være et bud. Den brasilianske landsholdsspiller har gjort det godt siden skiftet fra Real Betis, og han meldes på radaren.

Selvom om Barcas angreb har præsteret på et historisk godt niveau i denne sæson, er næsten alle målene kommet fra fødderne Raphinha, Lamine Yamal og Robert Lewandowski. Catalanerne ønsker derfor at tilføre førsteholdstruppen en smule mere dybde på angrebspositionerne.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Ledelsen er efterhånden ved at miste tålmodigheden med holdets offensive udskiftere, deriblandt Ansu Fati, der meldes på vej væk i januar. Og som erstatning overvejer Barca ifølge avisen Sport at hente den 23-årige Luiz Henrique, der vurderes som en angriber, der har potentiale til at spille for klubben.

Henrique har haft et rigtig godt år for Botafogo, og hans præstationer har resulteret i flere indkaldelser til det brasilianske landshold. Det hele kulminerede med en sejr i Copa Liberatadores, hvor kantspilleren spillede en nøglerolle, og hvor han blev kåret som den bedste spiller i finalen.

Landsholdsspilleren ankom fra Real Betis, hvor han havde svært ved at finde sig tilpas under Manuel Pellegrini. Han har dog udviklet sig enormt det seneste års tid, og han betragtes nu som en langt mere moden spiller, der har vist sig at være en pest for modstanderholdets forsvarsspillere.

Henrique kan derfor vise sig at være en god mulighed for Barca og Hansi Flick, der specifikt skulle have bedt om flere rotationsmuligheder i front. Ledelsen holder derfor et vågent øje med angriberen i betragtning af hans potentiale, tekniske færdigheder og erfaring fra både national- og internationalt fodbold.

luizhenrique1F
© Imago

.:FORSIDE:.