fbpx
Annonce

Barca må undvære Lenglet mod Mallorca

Magnus Wind - 07.06.20

© Getty Images

Når Barca lørdag den 13. juni genoptager La Liga ude mod Mallorca, må catalanerne undvære Clément Lenglet. Franskmanden har karantæne, da han i den sidste kamp før nedlukningen modtog sæsonens femte advarsel.  

La Liga vender endelig tilbage og for Barcas vedkommende starter det med en udekamp mod Mallorca lørdag den 13. juni. Selvom ligaen har ligget stillet i tre måneder, så gælder reglerne for karantæne stadig. Dette betyder, at catalanerne må undvære Clément Lenglet, da han har karantæne, når holdet rejser til den spanske ferieø. 

Lenglet fik nemlig et gult kort i den sidste kamp før nedlukningen, hvor Barca hjemme på Camp Nou besejrede Real Sociedad med 1-0. Det gjorde at franskmand nåede op på fem advarsler, hvilket udløste en spilledags karantæne. Da klubben ikke har spillet en officiel kamp i tre måneder, skal denne afsones mod Mallorca. 

Dermed må Lenglet vente tre dage mere med at komme i aktion. Det vil i så fald blive en hjemmekamp mod Leganés den 16. juni.

 

.:FORSIDE:.