fbpx

Barca må undvære Lamine Yamal mod Slavia Prag

FCBARCELONA.DK - 20.01.26

// Slavia Prag // Lamine Yamal

Barca står foran en uhyre vigtig opgave onsdag aften, når de gæster tjekkiske Slavia Prag. Her er der nærmest panisk brug for tre point, men holdet må undvære en af sine største profiler, nemlig Yamal, der har karantæne.

Lamine Yamal er Barcas mest farlige spiller med deltagelse i 21 af Barcas mål i denne sæson, senest med oplægget til Rashfords scoring mod Real Sociedad søndag aften i San Sebastián. Den 18-årige angriber har scoret 10 mål og lagt op til 11.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det får holdet dog ikke glæde af i kampen i morgen aften mod Slavia Prag. Yamal modtog nemlig sit tredje gule kort i Champions League mod Frankfurt og skal dermed afsone karantæne. Han fik også advarsler mod PSG og Club Brugge.

Derfor kommer Yamal ikke med i den trup, som Hansi Flick udtager senere i dag. Fraværet bliver kun værre af, at Ferran Torres meldes tvivlsom grundet muskelproblemer, så det kan blive en svækket offensiv, som Flick tager med til Prag.

yamal84F
© Getty Images

.:FORSIDE:.