fbpx
Annonce

Barca ligner ikke Wijnaldums første prioritet

FCBARCELONA.DK - 11.05.21

// Wijnaldum


Georginio Wijnaldum har længe været rygtet til Barca. Hollænderen kan komme på fri transfer fra Liverpool, men en udmelding fra hans agent i går, sender den erfarne midtbanespiller i retning af Bayern München.

Wijnaldum har været en bærende spiller hos Liverpool, men alligevel ønsker han ikke at forlænge med klubben. Hans kontrakt udløber til sommer og mulighederne for den erfarne spiller er mange.

I Barcelona har Koeman angiveligt sin landsmand højt på ønskesedlen, men nu tyder meget på, at Wijnaldum hellere kigger i retning af Tyskland. Det fremgik af en udtalelse fra hans agent, Humphry Nijan, i går.

'Wijnaldum står frit og holder alle muligheder åbne. Bayern er en stor klub og hvis de er interesseret i ham, skal de ikke tøve med at tage kontakt til os' kom det klart fra ham.

Rygterne om Wijnaldum og Barca er da også aftaget på det seneste, specielt efter at Ilaix Moriba er begyndt at vise rigtig lovende takter. Helt udelukke Wijnaldum som en mulig forstærkning til Barca, kan man dog næppe endnu.

.:FORSIDE:.