fbpx
Annonce

Barca kompenseres økonomisk for Dembélés skade

FCBARCELONA.DK - 24.06.21

// Ousmane Dembélé


Ousmane Dembélé har forladt den franske EM-lejr med en skade der kræver operation og efterfølgende en lang genoptræning. Da skaden skete i en landskamp, vil Barca blive kompenseret for at skulle undvære angriberen.

Reglerne er klare. Bliver en spiller skadet i en landskamp, må FIFA til lommerne og kompensere spillerens klub, der har udgiften til hans løn. Den regel træder i kraft med Dembélé, for det var i en landskamp i lørdags ved EM at han blev skadet. Det skriver avisen El Mundo Deprotivo.

Barca kan forvente at modtage 20.548 euro, svarende til cirka 154.000 kr., for hver dag at Dembélé må sidde udenfor som følge af sin skade. Barca har ikke meldt ud hvor lang pause man regner med angriberen får brug for, men catalanske medier spekulerer i fire måneder. Det vil i givet fald betyde over 18 mio. kr. i klubkassen.

Hvad beløbet præcist bliver på vil afhænge af, hvornår Dembélé bliver meldt klar igen.

.:FORSIDE:.