fbpx

Barca kompenseres med millioner for Araújos skade

Anders Lang Jensen - 19.11.24

Barca har måtte undvære Ronald Araújo i hele sæsonen indtil videre, efter uruguayaneren blev skadet under sommerens Copa America. Det betyder dog, at Barca bliver kompenseret af FIFA for de mange dage han er ude.

Fordi Ronald Araújo blev skadet på landsholdstjeneste, bliver Barca kompenseret rent økonomisk af FIFA, da forsvarsprofilen blev skadet under Copa America-turneringen. Snart gør Araújo comeback for Barca, da han nærmer sig en status som kampklar.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Ifølge avisen Mundo Deportivo står Barca til at få omkring tre millioner euro i kompensation fra FIFA som følge af Ronald Araújo lange fravær, svarende til cirka 22 millioner kroner. Beløbet er regnet sammen efter en daglig takst, og eftersom Araújo blev skadet i starten af juli, er dagene løbet op i et stort antal.

Et comeback fra skaden ventes at ske indenfor de kommende kampe for Ronald Araújos vedkommende, og det er positivt nyt. Men det er også positivt efter omstændighederne, at klubben kompenseres for den tabte kvalitet i perioden.

araujo3
© Imago

.:FORSIDE:.