fbpx

Barca kan tjene stort på Vitor Roque

Peter Vyff - 31.01.26

 


Det er efterhånden to år siden, at Barca tog afsked med Vitor Roque, der skiftede til hjemlandet Brasilien. Stortalentet kan dog nu være på vej tilbage til europæisk fodbold, og det er noget, som Barca kan tjene stort på.

Barca brugte i starten af 2024 mere end 30 mio. euro på at hente Vitor Roque hos Athletico Paranaense. Men efter en del spilletid i starten under Xavi samt et lejeophold hos Real Betis skiftede han til Palmeiras i starten af 2025 for en pris i omegnen af 25 mio. euro.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne sikrede sig i handlen 20 % af en fremtidig købssum, og det kan vise sig at være en god aftale. Den 20-årige Roque har nemlig gjort det godt hos Palmeiras, hvor han har scoret 20 mål og lavet 5 assists i 59 kampe for brasilianerne.

Stortalentets præstationer har ifølge avisen Marca været så gode, at han nu er blevet et emne hos flere klubber i Premier League. Det er en situation, som Barca med sikkerhed følger tæt, da man potentielt kan tjene et stort millionbeløb.

Selvom der ikke bliver nævnt nogle specifikke klubber, spekuleres der i en pris på 50 mio. euro, hvilket virker realistisk, da Roque har en markedspris på 35 mio. euro. Skulle prisen ende med at blive sådan, kan Barca se frem til at putte 10 mio. euro i lommen.

Den finansielle indsprøjtning ville fungere som et stort løft for Barca, der menes at være tæt på at overholde kravene for Financial Fair Play. Udover det kunne et skifte til Premier League være en stor mulighed for Roque for at vende retur til europæisk fodbold og understrege sit store potentiale.

roque2F
© Getty Images

// Vitor Roque
.:FORSIDE:.