fbpx

Barca kan spille sig fire point efter Real Madrid

FCBARCELONA.DK - 02.02.25

 


Barca har i dag en gylden mulighed for at spille sig tilbage i mesterskabskampen, når man møder Alavés. Lørdag tabte Real Madrid nemlig til Espanyol, og dermed kan catalerne med en sejr spille sig kun fire point efter førstepladsen.

Efter en række skuffende resultater i den spanske liga måtte Barca se sig dumpe ned på en tredjepladsen i La Liga med et godt stykke op til Real Madrid på førstepladsen. Mesterskabskampen er dog langt fra afgjort, hvilket blev understreget lørdag.

Her skuffede Real Madrid nemlig fælt, da man var på besøg hos bundholdet Espanyol. Madrilenerne tabte nemlig med 1-0 og måtte rejse hjem til den spanske hovedstad uden point. I stedet sendte man en gave afsted til Barca, som i eftermiddag kan lukrere stort på rivalernes nederlag.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Hvis Barca i dag formår at slå Alavés på hjemmebane, så vil man recudere afstanden til Real Madrid på førstepladsen til bare fire point. Madrilenerne har 49 point efter 22 kampe, mens Barca med en sejr i dag over Alavés vil have 45 point efter samme antal kampe.

Lige efter Real Madrid finder man på andenpladsen Atlético Madrid, som lørdag vandt med 2-0 hjemme over Mallorca. Atlético kom dermed op på 48 point og er dermed kun et enkelt point efter Real Madrid, mens Barca med en sejr over Alavés vil være tre point efter de rød-hvide fra Madrid.

Hansi Flicks mandskab har altså alt at spille for i eftermiddagens kamp mod Alavés, hvor kun en sejr tæller hvis man har det mindste ønske om at blande sig i titelræset i denne sæson.

Se stillingen i La Liga her.

// La Liga // Real Madrid
.:FORSIDE:.