fbpx
Annonce

Barca kan ende med en argentinsk angrebstrio

Rune Stentoft Arlbjørn - 14.06.21

// Lionel Messi // Sergio Agüero // Emerson // Lautaro Martínez // Cancelo


Barca er tilsyneladende igen gået ind i kampen om at få Lautaro Martínez til klubben som forstærkning til angrebet. Det kunne den catalanske avis Sport tidligere fortælle i denne weekend. Det kan betyde en argentinsk angrebstrio.

Havde Barca ikke tabt 300 mio. euro i indtægter på grund af corona-pandemien, så havde Lautaro Martínez nok været Barca-spiller den dag i dag, men argentineren spiller som bekendt stadig for den italienske klub Inter Milan.

Netop Inter vil angiveligt gerne have catalanernes nye højre back Emerson til klubben, da de måske sælger Hakimi. For at få Emerson kan Inter blive nødt til at slippe Lautaro til Barca. Ender den 23-årige angriber med at komme til Camp Nou vil Barca dermed kunne stille med en argentinsk angrebstrio.

Sergio Agüero er som bekendt allerede blevet præsenteret som ny Barca-spiller. Dertil fortsætter Lionel Messi sandsynligvis i Barca, selvom han endnu ikke har forlænget kontrakten. Forlænger Messi og Lautaro samtidig kommer kan Barca stille med de to spillere og Agüero i angrebet.

Vi er selvfølgelig ude i et længere scenarie her, da flere ting skal gå op for at det lykkes med at få Lautaro til klubben. Barca må i den anledning nok opgive Emerson og sende ham til Inter, mens det samtidig kan betyde et salg af Griezmann for at få penge til Lautaro, som der også skal sendes til Inter sammen med Emerson for den unge argentinske angriber.

.:FORSIDE:.