fbpx

Barca kæmper for at rykke udekamp mod Valladolid

Anders Lang Jensen - 18.04.25

 


Barca er i semifinalen i Champions League-turneringen, hvor Inter venter over to kampe. Det skaber et tætpakket kampprogram i maj måned, og klubben kæmper nu ihærdigt for at give bedre vilkår før returkampen.

Ifølge mediet RAC1 er klubben aktuelt i dialog med La Liga om at rykke kamptidspunktet for udekampen mod Real Valladolid lørdag den 3. maj klokken 21.00. Tre dage senere venter returkampen mod Inter, og derfor vil Barca have bedre vilkår, hvilket Hansi Flick også slog fast på sit pressemøde i dag.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca kæmper nu for at flytte udekampen mod Real Valladolid til et tidligere kamptidspunkt om lørdagen. I stedet for det sene tidspunkt lørdag vil spillerne kunne tidligere hjem, hvis opgøret rykkes til om eftermiddagen. Ellers vil de først være tilbage i Barcelona tidligt søndag morgen, og mandag skal de så rejse til Milano.

Kampen mod Real Valladolid er allerede blevet flyttet en gang som konsekvens af Barcas kvalifikation til Champions League-semifinalen. Oprindeligt var kampen skemasat til søndag den 4. maj, men ligaforbundet rykkede den til lørdag aften, da den ellers lå alt for tæt på Inter-kampen.

Trods det ændrede tidspunkt er der fortsat kun 70 timer mellem Barcas kamp lørdag aften og det vigtige returopgør mod Inter tirsdag aften den 6. maj. I det tidsrum skal spillere altså samtidig ud på to lange rejser. Barca er derfor uforstående overfor, at Valladolid-kampen ikke kan være om eftermiddagen, og derfor håber man på en ny flytning.

flick46F
© Getty Images

// La Liga
.:FORSIDE:.