fbpx
Annonce

Barca holder tæt øje med Uniteds Sancho-handel

Rune Stentoft Arlbjørn - 11.08.20

© Getty Images
// Ousmane Dembélé // Ansu Fati // Sancho

Jadon Sancho til Manchester United kan blive en af sommerens helt store transfere, men forhandlingerne mellem United og Dortmund er gået i hårdknude. Det kan få englænderne til at gå efter Ansu Fati.

Barca holder skarpt øje med hvordan forhandlingerne går mellem Manchester United og Dortmund om supertalentet Jadon Sancho. Hvis ikke United lykkes med at hente englænderen, vil de muligvis gå efter Ansu Fati. Det skriver den catalanske avis Sport.

Dortmund kræver 120 mio. euro for Jadon Sancho, hvilket er en pris som United ikke er villige til at betale i øjeblikket, men forhandlingerne fortsætter mellem den engelske storklub og Dortmund. Der er dog gået to måneder nu, uden at de er blevet enige.

Hvis de to klubber ikke bliver enige, så kan Manchester United kaste deres lys mod Ansu Fati. De har tidligere budt to gange på spanieren med rødder fra Guinea-Bissau. Op mod 150 mio. euro skulle United have budt på Ansu Fati og hans frikøbsklausul er på 170 mio. euro.

Barca holder derfor et vågent øje med om det lykkes for Manchester United at sikre sig Jadon Sancho. Hvis ikke det lykkes, skal Barca til at gøre alt hvad de kan for at holde på den unge Ansu Fati.

Det meldes også, at Manchester United muligvis vil gå efter Ousmane Dembélé, hvis ikke de kan få Jadon Sancho, men englænderne tøver på grund af franskmandens skadeshistorik.

.:FORSIDE:.