fbpx
Annonce

Barca holder håbet om CL-kvalifikation i live

FCBARCELONA.DK - 21.10.21

Det var bestemt ikke overbevisende, men Barca sikrede sig onsdag aften en vigtig sejr i Champions League over Dynamo Kiev på 1-0. Med sejren holder catalanerne liv i håbet om kvalifikationen fra gruppespillet.

Barca har som bekendt ryggen mod muren i Champions League gruppespillet, hvor man tabte de to første kampe til Bayern München og Benfica. Catalanerne er derfor tvunget til at vinde de kommende kampe, hvis man vil videre til slutspillet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Onsdag blev det så til en snæver sejr på 1-0 over Dynamo Kiev og dermed holder Koemans tropper håbet i live om videre avancement fra gruppespillet. Barca har nu fire point efter de første tre runder og befinder sig på en tredjeplads i puljen.

Bayern München topper gruppen med ni point efter tre kampe, mens Benfica følger på andenpladsen med fire point. Tyskerne slog portugiserne med 0-4 i onsdagens opgør i Portugal.

I næste runde skal Barca på besøg i Kiev, mens Bayern hjemme tager imod Benfica. Her er Barca igen tvunget til en sejr og hvis tyskerne som ventet slår Benfica, så vil Barca kravle op på andenpladsen. I den efterfølgende runde kan Barca med en sejr hjemme mod Benfica sikre sig kvalifikationen fra gruppen.

Se stillingen i Champions League gruppen her.

.:FORSIDE:.