fbpx
Annonce

Barca hentede sin femte ligasejr i træk på udebane

FCBARCELONA.DK - 25.01.21

© Getty Images
// La Liga // Elche

Grunden til at Barca halter noget efter Atlético Madrid i ligatabellen, skyldes en masse mistede point på udebane i starten af sæsonen. Det har holdet fået rettet op på, for i går mod Elche vandt de deres femte udesejr i træk i ligaen.

Barcas problemer på udebane denne sæson var det helt store samtaleemne i efteråret, hvor holdet tabte til Getafe, Atlético og Cadiz, samt spillede uafgjort mod Alavés. De pointtab sendte holdet et godt stykke ned i tabellen.

Nu er bøtten vendt, for de seneste fem udekampe i La Liga er alle endt med sejre til Barca. Det er gået ud over Valladolid, Huesca, Bilbao, Granada og senest Elche.

De mange sejre har betydet avancement i tabellen og nu indtager Barca en tredjeplads, kun tre point efter Real Madrid, men fortsat med stor afstand op til Atlético på førstepladsen.

Det er en god nyhed for Ronald Koeman, at hans hold nu vinder kampene på udebane, for det holder liv i håbet om, at Barca kan true Atlético i den sidste havldel af turneringen.

.:FORSIDE:.