Barca har stor hjemmebanefordel i ligaens slutfase
FCBARCELONA.DK - 24.03.25
Barca fører La Liga tabellen og det med en kamp færre end forfølgerne. Der resterer 11 kampe for catalanerne og her kan de glæde sig over, at hele syv af dem spilles hjemme på Estadi Olímpic foran egne tilhængere.
Selvom det stadig er meget tæt i toppen af ligatabellen, har Barca afgørelsen i egne hænder, hvis de vil vinde mesterskabet. Der venter helt sikkert svære kampe forude, også forbi der skal tages hensyn til Copa del Rey semifinalen mod Atlético Madrid og de to Champions League kvartfinaler mod Dortmund, men Barca har bragt sig i en glimrende position i den hjemlige liga.
Artiklen fortsætter under annoncen
Hele syv af de resterende elleve ligakampe spilles på Estadi Olímpic og derved kun fire på udebane. Her skal Barca på besøg hos Leganés, Valladolid, Espanyol og til sidst Athletic Club Bilbao. De tre førstnævnte kæmper i bunden af ligaen, mens Bilbao indtager en flot 4. plads og absolut ikke bliver nogen nem modstander.
Når det gælder hjemmekampene er det først og fremmest El Clásico den 10. eller 11. maj der springer i øjnene. Det opgør kan ligne en afgørende styrkeprøve om mesterskabet. De øvrige seks hjemmekampe er mod Osasuna, Girona, Betis, Celta, Mallorca og Villarreal.
Det kan ikke undgå at være en kæmpe fordel for Barca at slutte sæsonen af med så mange hjemmekampe, ikke mindst mod rivalerne fra Real Madrid, og den fordel skal holdet evne at udnytte, så der kommer endnu en titel i hus.
© Getty Images// La Liga