fbpx

Barca menes at have opgivet køb af Ruben Neves

Simon Arun Vrábel - 15.06.23

// Ruben Neves

På trods af længere tids gensidig interesse imellem Barca og den portugisiske defensive midtbanespiller Rúben Neves fra Wolverhampton, så forlyder det nu, at det endegyldigt er besluttet, at man ikke henter Neves.

I Barcas søge på en afløser til Sergio Busquets, har Rúben Neves flere gange været nævnt, men den mulighed ser nu ud til at fordufte, og årsagen skal blandt andet findes i portugiserens klub, Wolverhampton.

Rúben Neves har i snart et år været rygtet til Barca, og med afgangen af Sergio Busquets er rygterne blot taget til. Tidligere på ugen afholdt Jorge Mendes, som blandt andet repræsenterer Neves, et nøglemøde med den sportslige ledelse i Barcelona, og her var ét af de afgørende punkter på agendaen fremtiden for Rúben Neves. Avisen Sport har tidligere fortalt, at Neves tålmodigt har ventet på et udspil fra Barca, men den seneste melding fra den catalanske avis går på, at ventetiden har været forgæves.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den sportslige ledelse, anført at Deco og Mateu Alemany, skulle angiveligt have fortalt Mendes, at man forsat er interesseret i Neves, men at man udelukkende ønsker en byttehandel med portugiserens klub, Wolverhampton. Og netop den engelske klub ser ud til at blive den ufrivillige synder i forhandlingerne, for der er tilsyneladende ingen af de nuværende Barca-spillere, som de ønsker at bytte med.

Jorge Mendes skulle angiveligt tidligere have prøvet at overtale Ansu Fati til en byttehandel, men det er svært at fortænke Barca-spilleren i, at skifte Barca ud med et hold som sluttede på en 13. plads i den engelske Premier League, og som var syv point fra nedrykningsstregen og omvendt 30 point fra en Champions League-givende placering i tabellen. Den beskedne tilværelse i Premier League kommer derfor med stor sandsynlighed til at koste Rúben Neves et skifte til Barca.

På tegneblokken skulle Xavi angiveligt have navne som Zubimendi, Amrabat og Kimmich og udfaldet af dialogen med disse spillere og deres respektive klubber, kommer med stor sandsynlighed til at afgøre, om den sportslige ledelse alligevel i sidste ende skulle vælge at betale de 20 millioner euro som Wolverhampton ønsker for Rúben Neves.



.:FORSIDE:.