fbpx
Annonce

Barca har kun holdt buret rent i syv kampe

Rune Stentoft Arlbjørn - 20.12.20

© Getty Images
// Ter Stegen // Valencia // Neto

I denne sæson har Barca mistet udsædvanligt mange flere point end holdet normalt gør på denne tid af sæsonen. En af årsagerne til det skyldes helt sikkert, at catalanerne ikke er gode til at holde buret rent.

I de 19 kampe, som Barca indtil videre har spillet i denne sæson i La Liga og Champions League har holdet kun formået at holdet modstanderne fra at score syv gange. Det belyser, at forsvaret ikke er så godt som man før har set det.

Barca har kun formået at holde buret rent i kampene mod Villarreal, Celta Vigo, Juventus på udebane, Dynamo Kiev på udebane, Osasuna, Ferencvaros på udebane og mod Levante i sidste weekend. Alle de kampe hvor Ter Stegen eller Neto ikke har lukket mål ind er det endt med en sejr til catalanerne.

I de hidtil 19 spillede kampe i denne sæson har Barca lukket 19 mål ind fordelt med 14 mål i La Liga i 13 kampe og fem mål i Champions League fordelt på seks kampe. Samtidig mod Valencia kom holdet bagud for niende gang i denne sæson, hvilket vidner om Barcas spillemæssige problemer.

Hvis Barca fortsætter med at lukke så mange mål ind som de gør i øjeblikket, så bliver det nok svært for Ter Stegen at vinde det eftertragtede Zamora trofæ, som uddeles til den målmand i ligaen, der lukker færrest mål ind i løbet af sæsonen. Det bliver nok også svært for Barca at vinde mesterskabet, hvis målene bliver ved med at sejle ind.

.:FORSIDE:.