fbpx
Annonce

Barca har brug for at slutte året med en sejr

FCBARCELONA.DK - 21.12.21

// Sevilla

Reelt burde kampen mod Elche have været den sidste i 2021, men Barca har endnu en opgave der venter, nemlig den udsatte kamp mod Sevilla. Den spilles i aften og her vil en sejr have stor betydning.

Det var helt tilbage i starten af september, at Barca skulle have mødt Sevilla, men kampen blev udsat fordi alle sydamerikanske spillere i ligaen ikke kunne nå tilbage fra landskampe til den pågældende runde. Det er årsagen til, at ikke alle hold har spillet samtlige 18 runder, der er afviklet indtil nu.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


Kampen mod Sevilla spilles i stedet i aften på Sánchez Pizjuán så sent som kl. 21.30. Det er Barcas sidste opgave i 2021 og det hele store mål er at kunne tage på jule- og nytårsferie med en sejr.

For Barca vil det være en kæmpe opmuntring at vinde i Sevilla. Udover at de dermed slår et af ligaens absolutte tophold, vil de tre point bringe dem op på en delt 4. plads, ét point foran Atlético Madrid, der først spiller onsdag.

Kampen spilles kl. 21.30 og kan ses på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.