fbpx

Barca har bekræftet at Raphinha er skadet

FCBARCELONA.DK - 18.01.26

 


Raphinha er ikke med i truppen, som i aften møder Real Sociedad på udebane. Klubben er nu kommet med en udmelding om årsagen, og heldigvis er der ikke tale om nogen alvorlig skade, så Raphinha ventes hurtigt klar igen.

Der var allerede optræk til et afbud i går, da Raphinha ikke deltog i træningen i holdets sidste forberedelse til aftenens kamp på Anoeta mod Real Sociedad. Og da Hansi Flick i formiddags meldte sin trup ud, stod brasilianerens navn ikke på listen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Senere er Barca kommet med en udmelding om afbuddet. ‘Førsteholdsspilleren Raphinha sidder over i kampen mod Real Sociedad som en sikkerhedsforanstaltning efter et slag på højre lår’ lyder den korte besked.

Det er i overensstemmelse med Hansi Flicks udmelding på hans pressemøde i går, hvor han forklarede Raphinhas fravær ved træningen med efterveerne fra et spark.

Dermed ligger det fast, at Raphinha ikke har pådraget sig nogen alvorlig skade. Flick ønsker, at brasilianeren kommer sig 100 %, så han kan hjælpe holdet på onsdag mod Slavia Prag i Champions League.

raphinha21F
© Getty Images

// Raphinha
.:FORSIDE:.