Avis: Barca forsøger at udleje Juan Miranda

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 13.08.19

© Getty Images

Barca har besluttet sig for at udleje den talentfulde venstreback, Juan Miranda, der til daglig spiller for B-holdet. Ifølge avisen Sport har spanieren to hovedbejlere - Juventus og franske Marseille.

Olympique Marseille kæmper angiveligt for at få lukket en lejeaftale med Juan Miranda allerede i løbet af denne uge. Juventus skulle ligeledes være yderst interesserede i B-holdets talentfulde venstreback. Her skulle Barcas ledelse dog foretrække en aftale med franskmændende.

Marseilles sportsdirektør Andoni Zubizaretta, der har fortid i Barcelona, ønsker angiveligt at få lukket aftalen hurtigst muligt, hvilket man har meldt klart ud til den catalanske hovedstad, ligesom holdets træner, André Villas-Boas, skulle have stor tillid til den blot 19-årige venstre back.

Alt peger da også på at Miranda vil få en langt mere fremtræden rolle i Marseille, end det vil være tilfældet i Juventus, hvilket er hovedårsagen til, at man i Barca foretrækker at udleje spilleren til franskmændende. Derudover ønsker Juventus at sikre sig Miranda permanent - et scenarie man bestemt ikke er interesseret i på Barcelonas ledelsesgange.

.:FORSIDE:.