Barca foreslår den 18. december til El Clásico

FCBARCELONA.DK - 18.10.19

© Getty Images

I en pressemeddelelse fredag bekræfter Barca, at El Clásico den 26. oktober er blevet aflyst og at der skal findes en ny dato. I pressemeddelelsen foreslår catalanerne onsdag den 18. december som den nye dato.

I pressemeddelelsen skriver Barca, at man torsdag afviste ligaforbundets anmodning om at spille El Clásico på Bernabeu i Madrid den 26. oktober. Samtidig slår man fast, at man gerne så kampen blive spillet som planlagt den 26. oktober på Camp Nou, da man ikke er i tvivl om, at catalanerne og de mange Barca-fans kan opgøre sig ordentligt og udtrykke sig på en rolig og respektfuld måde.

Derudover meddeler Barca, som resultat af beslutningen om at aflyse El Clásico den 26. oktober, at man foreslår onsdag den 18. december som den nye dato for opgøret mod Real Madrid. Her vil altså blive tale om en midtugekamp.

Til slut beklager Barca overfor klubbens medlemmer og resten af tilhængerne for de gener, som aflysningen af El Clásico har medført. Klubben meddeler ydermere, at man har igangsat processen for at returnere pengene til dem, som har købt billet til kampen.


.:FORSIDE:.