fbpx
Annonce

Medie: Barca fører kampen om stjerneskuddet Endrick

Simon Arun Vrábel - 23.09.22

// Endrick

Brasilianske Endrick som til dagligt spiller for Palmerias i Brasilien, anses som det næste kæmpetalent fra Sydamerika og ifølge det internationale medie Forbes, fører Barca kampen om guldfuglens underskrift.

I professionel fodbold stopper de europæiske topklubber aldrig med at lede efter nye talenter og det seneste skud på stammen er brasilianske Endrick, som flere topklubber i Europa i øjeblikket kæmper om at overbevise om sin underskrift.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det 16-årige stortalent er i øjeblikket på alles læber i Brasilien, for det forventes at den unge brasilianer i nærmeste fremtid kommer til at beslutte hvor hans fodboldfremtid kommer til at ligge. Den catalanske avis Sport har tidligere på året fortalt historien om, at Endrick rejste til Europa med det formål at besøge en række klubber og her var Barca angiveligt iblandt .

Nu følger det internationale medie Forbes op på historien og fortæller, at den sportslige ledelse på mødet gjorde det klart for Endrick og hans familie, at man i Barca er klar til at satse på angriberen som den næste store stjerne fra Brasilien. Endrick underskrev en treårig kontrakt med den Sao Paulo-baseret klub, Palmerias på sin 16-årige fødselsdag, så catalanernes mål er at hente brasilianeren når han fylder 18 år til juli 2024.

Endrick har, til trods for sin unge alder, en frikøbsklausul på 32 millioner euro, men det skulle ikke afskrække Barca, da den sportslige ledelse har en mente at Manchester City i 2016 betalte nogenlunde det samme for Gabriel Jesus, mens Real Madrid betalte mere til Flamengo og Santos for Vinicius Jr and Rodrygo, da de var på samme alder.

Forbes mener afslutningsvist at vide, at Barca planlægger at færdiggøre forhandlingerne med Pamerias til næste sommer, da man ønsker at Endrick kan ankomme til Camp Nou i 2024/25 og dermed få mindst én sæson med Robert Lewandowski inden hans kontrakt udløber.

.:FORSIDE:.