Barca fordømmer racisme efter dødelig anholdelse

FCBARCELONA.DK - 01.06.20

© Getty Images

Massevis af amerikanere protesterer i disse dage i USA, efter at en sort mand i mandags døde efter en brutal anholdelse af det amerikanske politi. Søndag fordømte Barca enhver form for racisme.

Der finder i disse dage voldsomme uroligheder sted i store dele af USA, hvor tusindevis af amerikanere protestester over anholdelsen af George Floyd, som endte med at koste ham livet. En politibetjent pressede gennem adskillige minutter sit knæ så hårdt ned mod Floyds hals, at han få timere senere døde på hospitalet.

Med en indirekte henvisning til hændelsen i USA, dog uden at nævne den, udsendte Barca søndag en besked på de sociale medier, hvor man fordømmer enhver form for racisme.

'Racisme, i enhver form for diskrimination, som søger at nedgøre eller marginalisere folk på grund af deres køn, seksuel orientering, deres oprindelse eller hudfarve, er en pandemi som påvirker os alle.

I Barca vil vi ikke stoppe med at bekæmpe den. Det er også vores forpligtelse'.

Sådan lyder beskeden fra Barca på blandt andet Facebook. Se den herunder.

.:FORSIDE:.