fbpx
Annonce

Barca forbereder kontraktforlængelse til Memphis

Simon Arun Vrábel - 18.06.22

// Memphis Depay

Den sportslige ledelse er ved at forberede en kontraktforlængelse til hollandske Memphis Depay. Man ønsker ikke at miste angriberen gratis når hans kontrakt udløber næste sommer da hans transferværdi ligger på ca. 35 mio. euro.

Når Ousmane Dembélé denne sommer med stor sikkerhed forlader Camp Nou på en fri transfer, står catalanerne tilbage med meget røde ører, for man får ikke en rød reje for en spiller man har betalt 140 millioner euro for. Den fejl ønsker præsident Laporta og hans hold ikke at begå og derfor vil man forlænge Memphis Depays kontrakt med yderligere tre år, således man er sikker på at få en transfersum for hollænderen, når og hvis man vælger at sælge ham.

Artiklen fortsætter under annoncen


Da Memphis sidste år ankom til Barca underskrev han kun en 2-årig kontrakt men da hans kontrakt med Lyon var udløbet betalte catalanerne ikke en overgangssum, hvorfor aftalen så god ud. Det betyder dog, at hollænderens kontrakt allerede udløber næste år og derfor bliver Xavi og den sportslige ledelse nødt til at tage stilling til Memphis’ fremtid. Selv har hollænderen for nyligt sagt, at han er rolig omkring situationen fordi, han er sikker på, at catalanerne nok skal tilbyde ham en ny kontrakt.

Ifølge catalanske Sport er det da også tilfældet for med en kontraktforlængelse kan man have mere ro i maven omkring hollænderens fremtid og samtidig være sikker på, at få en transfersum hvis man skulle vælge at sælge den ellers farlige angriber, som står noteret for 13 mål i 38 kampe i den netop overståede sæson.

Memphis har en anslået markedsværdi på 35 millioner euro så der vil være tale om en særdeles god handel hvis parterne på et senere tidspunkt bliver enige om et salg.

Fremtiden på Camp Nou er dog ikke givet for Memphis, for selvom hans præstationer på landsholdet ikke er til at tage fejl af, så har der været flere udfordringer i klubplan. Memphis kom godt fra start i blaugrana, men ved årsskiftet satte kombinationen af en skade og indkøbet af Pierre-Emerick Aubameyang and Ferran Torres hollænderen tilbage i køen. Ikke desto mindre endte Memphis alligevel sæsonen som holdets topscorer og selv de bedste forsvarsspillere vil frygte en Memphis Depay i topform.

.:FORSIDE:.