fbpx
Annonce

Barca får svært ved at sende Luuk de Jong væk

FCBARCELONA.DK - 14.01.22

// El Clásico // Supercup // Luuk de Jong

ps5 art


Luuk de Jong har længe været betragtet som lidt af en joke i Barca og alt tydede på en exit her i januars transfervindue. Nu er det hele vendt på hovedet, for hollænderen har scoret i sine tre seneste kampe.

Luuk de Jong stod for Barcas første scoring i supercup-semifinalen mod Real Madrid, da han i første halvleg udlignede til 1-1. Ved første øjekast kunne det ligne et heldigt mål, fordi Militao sparker bolden ind på Luuk de Jongs ben, så den går i mål, men hollænderen opsøger situationen ved at kaste sig ind i bolden, så helt tilfældigt var det ikke.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det var Luuk de Jongs tredje scoring i træk. Mod Mallorca scorede han sejrsmålet i 0-1 sejren, mens han mod Granada bragte Barca på 1-0. I går var han så pletten igen i El Clásico.

Barca havde ellers allerede en aftale med Cádiz om, at de skulle overtage lejeaftalen på hollænderen, men spørgsmålet er om Xavi nu stopper det skifte, efter de afgørende præstationer fra Luuk de Jongs side på det seneste.

Realiteterne er dog samtidig, at både Memphis og Ansu Fati er tilbage og at Ferran Torres er kommet til. Det vil gøre det svært for Luuk de Jong at få spilletid, men han har vist, at han kan være en god joker at have siddende på bænken.

.:FORSIDE:.