fbpx

Barca får meget svært ved at hente Gyökeres

Markus Johannessen - 06.12.24

// Viktor Gyokeres

Viktor Gyökeres er i øjeblikket en af de mest eftertragtede angribere i fodboldverdenen og Barca har over længere tid arbejdet på en strategi for at få ham til klubben. Projektet begynder dog at se udfordrende ud for catalanerne. 

Med imponerende 24 mål i 21 kampe for Sporting Lissabon har Viktor Gyökeres gjort sig bemærket som en af Europas skarpeste målmagere. Dette har tiltrukket opmærksomhed fra flere topklubber, hvor Barca, Manchester United og Manchester City indtil nu har været nævnt som de største bejlere.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Ifølge den catalanske avis Sport, har flere store europæiske klubber dog netop meldt sig på banen, og Barca halter bagud i kampen om den offensive svensker. Udover de to Manchester-klubber har Arsenal, Chelsea, Liverpool og PSG taget kontakt til den 26-årige angribers repræsentanter. Det kan potentielt blive en enorm budkrig i sommerens transfervindue.

Barca havde udset sig Gyökeres som en fremtidig afløser for Lewandowski, der næste sommer fylder 37 år. På trods af alderen, har polakkens fortsatte høje niveau fået den sportslige ledelse til at gå efter den automatiske kontraktforlængelse til 2026, hvilket han opnår ved at spille 55% af kampene i denne sæson, hvilket er tæt på at blive opfyldt. Derfor virker en investering i en dyr angriber som Gyökeres urealistisk. Samtidig vil den svenske angriber næppe acceptere en rolle som reserve, hvilket yderligere komplicerer en mulig transfer.

Ifølge det engelske medie Sky Sports, har flere af de ovenstående klubber allerede indledt formelle forhandlinger med Sporting Lissabon. Samtlige af klubberne har også fordele i forhandlingerne ved hjælp af enten økonomiske midler eller personlige relationer til Gyökeres. 

Mens Premier League-klubberne og PSG ruster sig til en intens kamp om Gyökeres' underskrift, virker det usandsynligt, at Barca vil kunne matche de økonomiske ressourcer og spilletid, som de andre klubber kan tilbyde. Den svenske angribers fremtid synes derfor at ligge uden for La Liga – i hvert fald for nu.

gyokeres3F
© Imago

.:FORSIDE:.