fbpx
Annonce

Barca kun ét mål fra at hente Real Madrids føring

FCBARCELONA.DK - 27.12.19

© Getty Images
// Real Madrid

Siden 1961/1962 sæsonen har Real Madrid scoret flere mål samlet set end Barca i ligaens 90-årige historie, men forspringet er nu bragt ned til et enkelt mål. Dermed kan Barca snart overtage føringen.

6.137 mod 6.136 er stillingen mellem Madrid og Barca, når det gælder antal mål i den hjemlige liga, siden den blev etableret tilbage i 1929, altså for 90 år siden. 4-1 sejren over Alavés op til jul og Madrids samtidige 0-0 mod Bilbao, har altså næsten bragt balance mellem de to ærkerivaler.

Real Madrid har haft føringen siden sæsonen 1961/62 og på et tidspunkt var de hele 139 mål foran i det indbyrdes regnskab. Det var i sæsonen 1989/90.

Så kom Johan Cruyff til i 90'erne som træner for Barca og senere hjalp Guardiola også til med, at hente ind på Madrid. Da Guardiola stoppede i 2012, var Madrid kun 69 mål foran.

Tito Vilanova, Luis Enrique og især Ernesto Valverde har alle bidraget til, at det næsten nu er helt lige. I sidste sæson alene hentede Barca 27 mål ind på Madrid og i denne sæson er Barca kommet yderligere 14 mål tættere på. Madrid betaler prisen for, at Cristiano Ronaldo forlod klubben for halvandet år siden, for det er tydeligt at de savner hans mange mål.

Barca har muligheden for at overhale Madrid lørdag den 4. januar, når de spiller lokalderby ude mod Espanyol. Tidligere på lørdagen har Real Madrid mødt Getafe på udebane og scorer Barca to mål mere end de hvide, tager de altså føringen, for første gang 57 år.

Skulle det ikke lykkes i første omgang, varer det næppe længe før det sker. Barca scorer klart mere end Madrid i denne sæson og derfor er det nok kun et spørgsmål om tid, før at Barca overhaler rivalerne.

.:FORSIDE:.