Barca er videre til 1/8-finalen i Champions League
FCBARCELONA.DK - 22.01.25
// Champions League
Barca laverede tirsdag aften et utroligt og episk comeback, da man i Champions League slog Benfica på udebane med 4-5. Sejren betyder, at catalanerne er sikret en plads i ottendedelsfinalen.
I tirsdagens kamp mod Benfica var Barca bagud med 4-2 med blot et kvarter tilbage af kampen, men en utrolig og imponerende slutspurt af catalanerne med scoringer af Lewandowski, Eric García og Raphinha resulterede i en sejr på 4-5.
Dermed fik Barca yderligere tre point på Champions League-kontoen, hvilket betyder, at Hansi Flicks mandskab nu har sikret sig en plads i ottendedelsfinalen. Det er endda på trods af, at man mangler at spille en kamp mod Atalanta den 29. januar.
Med sejren holder Barca fast i andenpladsen i tabellen, hvor man efter 7 runder har 18 point. Man har vundet 6 kampe og tabt en enkelt. På førstepladsen finder man Liverpool, som tirsdag slog Lille med 2-1 og nu har 21 point.
Med Barcas 18 point er man derfor sikret en plads i Top 8, hvilket giver en plads direkte i ottendedelsfinalen.
Se stillingen i Champions League her.
