fbpx
Annonce

Barca er verdens tredje mest værdifulde klub

Magnus Wind - 30.05.20

© Getty Images

I en ny rapport fra revisionsselskabet KPMG, bliver Barca rangeret som verdens tredje mest værdifulde fodboldklub. Barca må se sig overgået af Real Madrid og Manchester United, på en liste der domineres af Premier League.

Et af verdens største revisionsselskaber, KPMG, har foretaget en analyse af verdens største fodboldklubber og deres samlede markedsværdi. Rapporten er netop blevet offenliggjort og her ligger Barca nummer tre på listen. Det er faktorer såsom sportsligt potentiale, popularitet, stadion ejerskab, tv-rettigheder samt evnen til at genere overskud, der lægger grundlag for analysen.

Øverst på listen finder man Real Madrid, som bliver efterfulgt af Manchester United. Med en samlet markedsværdi på 3,193 milliarder euro, svarende til 23,8 milliarder danske kroner, kommer Barca ind på en tredjeplads.

Seks ud af de 10 mest værdifulde klubber kommer fra Premier League. Top 10 ser således ud:

1. Real Madrid: 3,478 milliarder euro
2. Manchester United: 3,342 milliarder euro
3. FC Barcelona: 3,193 milliarder euro
4. Bayern München: 2,878 milliarder euro
5. Liverpool FC: 2,658 milliarder euro
6. Manchester City: 2,606 milliarder euro
7. Chelsea FC: 2,218 milliarder euro
8. Tottenham: 2,067 milliarder euro
9. Paris Saint-Germain: 1,911 milliarder euro
10. Arsenal: 1,852 milliarder euro

.:FORSIDE:.