Barca er tilbage på TV2 Sport X mod Getafe

Rune Stentoft Arlbjørn - 15.02.20

© Getty Images

Efter to weekender i streg, hvor TV2 har prioriteret Inters kampe over Barcas, så er catalanerne i eftermiddag tilbage på sendefladen på TV2 Sport X, når Getafe gæster Camp Nou klokken 16.00 i La Liga.

Det har skabt stor utilfredshed hos de danske Barca-fans efter, at TV2 de seneste to weekender har vist Barcas kampe på TV2 Play i stedet for at vise dem på TV2 Sport X, som der ellers blev lagt stort op til i starten af året.

Især i sidste weekend mod Real Betis skabte det en del påstyr, da TV2 kunne have vist kampen på TV2 Sport i stedet for en genudsendelse af en håndboldkamp. Den utilfredshed nåede endda helt til Ekstra Bladet, som også belyste problemet.

I denne weekend er der dog gode nyheder til de danske Barca-fans, da TV2 viser Barca mod Getafe på TV2 Sport X. Dermed er catalanerne igen tilbage i dansk tv. Kampen starter klokken 16.00, men der er kort optakt i studiet fem minutter før klokken 15.55.

TV2 har tidligere oplyst over for fcbarcelona.dk, at det bliver en vurdering fra weekend til weekend om Barca bliver vist direkte på dansk tv.

644x70

.:FORSIDE:.