fbpx
Annonce

Barca er i pokalfinalen for 42. gang i historien

Rune Stentoft Arlbjørn - 04.03.21

// Sevilla // Copa del Rey


Ikke nok med, at Barca er den mest vindende klub i Copa del Rey, så har catalanerne også været i finalen flest gange. Når Barca således spiller pokalfinale den 17. april, bliver det nummer 42 for den catalanske storklub.

Sent onsdag aften efter et flot comeback og endnu en omgang forlænget spilletid for Barca i den spanske pokalturnering er det nu en kendsgerning, at de endnu engang er i finalen og det er 42. gang det sker i historien.

Ingen andre klubber i Spanien har været flere gange i Copa del Rey-finalen end Barca. Samtidig er catalanerne også den mest succesrige klub med 30 pokaltitler siden turneringens start i starten af 1900-tallet. Der er langt ned til Bilbao på andenpladsen med 23 vundne Copa del Rey, mens Real Madrid kun har vundet 19 af dem.

Tager men et historisk kig videre på hvilken klub i spansk fodbold, der er den mest vindende nogensinde, så er det Barca med 69 nationale trofæer. 26 mesterskaber, 30 pokaltitler og 13 sejre i den spanske Supercup er det blevet til for catalanerne indtil videre. Real Madrid er den næstmest vindende klub i Spanien med fem færre trofæer end Barca. De har 34 mesterskaber, 19 pokaltitler og 11 sejre i den spanske Supercup.

.:FORSIDE:.