fbpx
Annonce

Barca er hægtet af i ligaen - ligger på en 12. plads!

FCBARCELONA.DK - 24.10.20

© Getty Images
// El Clásico // La Liga // Real Madrid

Der ser noget problematisk ud i ligaen for Barca, efter at de i dag måtte se sig besejret af Real Madrid med 1-3 på Camp Nou. Nederlaget sender dem ned på en uvant 12. plads og det kan blive endnu værre i morgen.

Barca har slet ikke fået den start på ligaen som håbet. Her hvor de har spillet fem kampe, skal man helt ned på en 12. plads for at finde holdet. Kun syv point er der kommet på kontoen i de fem første kampe.

Det startede ellers godt med solide sejre på 4-0 og 3-0 og henholdsvis Villarreal og Ceta, men 1-1 mod Sevillla, 0-1 mod Getafe og altså 1-3 nederlaget i El Clásico, har sendt catalanerne godt ned i tabellen.

Med til historien hører selvfølgelig, at flere af de andre hold har spillet seks eller syv kampe, hvor Barca altså har spillet fem på grund af deres sene indtræden i ligaen som følge af deltagelsen i sidste sæsons Champions League.

Real Madrid har spillet seks kampe og topper ligaen med 13 point, hvilket altså er seks point mere end Barca for én kamp mere.

Der mangler stadig at spilles kampe senere i aften og i morgen, så det er slet ikke umuligt, at Barca dumper længere ned i tabellen når weekenden er slut.

Barcas næste opgave i La Liga er på lørdag, hvor de gæster Deportivo Alavés.

.:FORSIDE:.