Fætrene Guillermo Fernandez og Toni Fernandez betragtes som to ekseptionelle talenter hos La Masia. Barca-duoen understregede i går deres store potentiale, da de begge satte en rekord på Spaniens U-landshold.
Den imponerede talentudvikling hos La Masia ser ud til at fortsætte i stor stil. Og selvom spillere som Lamine Yamal og Pau Cubarsí for nyligt har fået deres gennembrud, står det næste kuld allerede klar til at gøre sig gældende på førsteholdet.
Det drejer sig blandt andet om fætrene Guillermo Fernandez, der mest kaldes Guille, og Toni Fernandez, der begge i en alder af blot 16 år, spiller for Barca Atlétic. Stortalenterne satte i sidste måned rekord på reserveholdet, da de med scoringer mod Ourense blev henholdsvis den yngste og tredjeyngste målscorer på holdet.
Artiklen fortsætter under billedet
Toni tog sig at den fornemste titel, og selvom det kun blev til en tredjeplads for Guille, er det bemærkelsesværdigt, at forskellen på deres alder kun er lidt mere end en måned. Catalanerne har således store forventninger til La Masia-duoen, der også har været udtaget til førsteholdets kamptrup et par gange.
Og i går understregede de igen deres store potentiale, da de scorede for henholdsvis det spanske U-18 og U-19 landshold, og endnu engang fandt vej til rekordbøgerne. Angrebstalentet Toni fandt således målnettet mod Romænien forleden for U-18 landsholdet, hvor han dermed blev den yngste målscorer nogensinde i en alder af 16 år og 2 måneder.
Samtidig scorede Guille, der har sin plads på midtbanen, for Spaniens U-19 landshold, der spillere mod Tyskland, hvor han blev den tredjeyngste målscorer nogensinde i en alder af 16 år og 3 måneder. Rekorden holdes stadig af Lamine Yamal, der kortvarigt spillede på ungdomsholdet, inden han hurtigt blev rykket op på A-landsholdet.
Scoringerne understreger det store potentiale som Guille og Toni indeholder, og forhåbentlig får Barca det maksimale ud af begge spillere. Teenagerne er dog stadig unge, og selvom Yamal og Cubarsí gjorde sig gældende i en ekstremt ung alder, varer det nok lidt inden at fætrene Fernández får en rolle på førsteholdet.
// Guille Fernandez // Toni Fernandez