fbpx

Barca-duo kæmper om ligaens Pichichi-trofæ

Peter Vyff - 05.12.24

 


Kapløbet om dette års topscorertitel i La Liga ser ud til at blive en kamp mellem Raphinha og Lewandowski. Barca-duoen befinder sig på henholdsvis første- og andenpladsen, og som situation ser ud nu, kan de blive svære at indhente.

Barca scorede fem mål mod Mallorca i tirsdags, og understregede endnu engang den store angrebsstyrke, som holdet har opbygget under Hansi Flick. Tyskeren gav sågar en højst overraskende pause til topscoreren Lewandowski, som dermed missede chancen for at udbygge sin føring i kampen om Pichichi-trofæet.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Stjerneangriberen har dog fortsat et solidt forspring til andenpladsen, der efter gårsdagens kamp, besættes af Raphinha, der har scoret 11 gange i La Liga. Det er fire mindre end hans polske holdkammerat, der har fundet målet imponerende 15 gange i 15 kampe.

Begge spillere har været i storform i denne sæson, og de har sammen med Lamine Yamal markeret sig som én af de farligste angrebstrioer i fodboldhistorien. Og hvis Barca fortsætter det gode angrebsspil, er der formentlig ingen spillere i La Liga, der blande sig med Raphinha og Lewandowski i kampen om topscorertitlen.

Tredjepladsen besættes af Ante Budimir fra Osasuna, der henover en lang sæson ikke forventes at kunne følge med Barca-duoen. Real Madrid-spillerne, Kylian Mbappé og Vinicius Jr., deler fjerdepladsen med otte mål hver og de har dermed et pænt stykke op til de to Barca-angribere.

lewandowski36F
© Imago

// Robert Lewandowski // Raphinha
.:FORSIDE:.