Barca blev i sommer ramt af flere skader i midterforsvaret, og defensiven lignede derfor et svagt punkt for Hansi Flick. Tyskeren viste dog stor tillid til Iñigo Martínez og Pau Cubarsí, der imponerede nok aldrig har tabt en ligakamp sammen.
Skadessituationen hos Barca er så småt i bedring efter returen af Gavi, Fermín López og Frenkie de Jong. Catalanerne er dog fortsat hårdt ramt i midterforsvaret, hvor Hansi Flick i øjeblikket må undvære Ronald Araújo og Andreas Christensen, der har siddet ude hele sæsonen, samt Eric García, der for anden gang siden sommerferien er blevet skadet.
De mange skader i defensiven så ud til at gøre Barca sårbare i starten af sæsonen, men spillet på banen har talt sit modsatte sprog. Forsvars-duoen bestående af Iñigo Martínez og Pau Cubarsí har leveret på et ekstremt højt niveau, hvilket man især så i kampene mod Real Madrid og Bayern München, hvor der kun blev lukket ét mål ind.
Artiklen fortsætter under annoncen
Og hvad endnu mere imponerede er, at de endnu aldrig har tabt en ligakamp sammen. Makkerparret har spillet 23 kampe sammen i ligaen, hvor det er blevet til 21 sejre og kun 2 uafgjorte, der begge fandt sted i den foregående sæson.
Barcas eneste nederlag i ligaen i denne sæson kom mod Osasuna, hvor Cubarsí spillede sammen med Sergi Dominguez i midterforsvaret, og hvor Martínez ikke kom på banen. De to midtstoppere har dog måtte gå fra banen med et nederlag i bagagen, da holdet tabte til AS Monaco i Champions League.
Catalanerne modtog dog et tidligt rødt kort til Eric García, og kampen kunne meget vel have endt anderledes, hvis begge mandskaber havde lige mange spillere på banen. Samarbejdet mellem Cubarsí og Martínez er dog indiskutabelt, hvilket også kan ses på det store antal af offside de har trukket på modstanderne i denne sæson.
Der skal nemlig en stor portion tillid og kommunikation til at trække modstanderholdets spillere offside, hvilket de har gjort med bravour. Det bliver derfor også spændende at se, hvordan samspillet muligvis ændrer sig, når Araújo og AC også skal ind og have spilletid i midterforsvaret senere på året.
// Iñigo Martínez // Pau Cubarsí