fbpx

Yamal og Eric García er 100% klar mod Newcastle

Peter Vyff - 17.03.26

 


Barca skal i morgen forsøge at besejre Newcastle på hjemmebane og sikre sig en plads i kvartfinalen i Champions League. Catalanerne kan i den forbindelse glæde sig over, at både Lamine Yamal og Eric García ser helt klar ud.

Efter den komfortable sejr over Sevilla forleden har Barca nu skiftet fokus til onsdagens Champions League-kamp mod Newcastle. Hansi Flick og hans spillere kan med en sejr spille sig til en plads i kvartfinalen, hvor man møder enten Atlético Madrid eller Tottenham.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne leverede langt fra en god præstation i det første opgør, og der er således brug for, at alle spillere er klar til at afgøre kampen på Camp Nou. Flick kan derfor glæde sig over at få Lamine Yamal og Eric García tilbage for fuld styrke, efter at de henholdsvis fik begrænset spilletid og sad ude mod Sevilla søndag.

Det skriver avisen Sport, der også tilføjer, at duoen trænede med for fuld intensitet under mandagens træning. Rent faktisk trænede de en del hårdere end de spillere, der startede inde mod Sevilla, og det betragtes som et positivt tegn frem mod Newcastle-kampen.

Yamal startede ude mod Sevilla på grund af en smule ubehag, og det blev derfor kun til 25 minutters spilletid. Eric García sad også ude i den første kamp mod Newcastle på grund af en muskelproblemer, og Flick ønskede ikke at tage en chance med ham mod andaluserne forleden.

Alt tyder nu heldigvis på, at Yamal og Eroc García er klar til kamp mod Newcastle, og det er et stort boost for Barca og Flick. Cheftræneren må dog fortsat undvære en række spillere, deriblandt Jules Koundé, Frenkie de Jong og Alejandro Balde.

yamal114F
© Getty Images

// Eric Garcia // Lamine Yamal
.:FORSIDE:.