fbpx
Annonce

Barca droppede Ángel på målstregen for Braithwaite

Rune Stentoft Arlbjørn - 20.02.20

© Getty Images
// Ángel

Barca var længe ude efter den spanske angriber Ángel Rodríguez fra Getafe, men catalanerne droppede ham på målstregen for i stedet at gå efter Martin Braithwaite, selvom Barca havde en aftale med Getafe og Ángel.

Allerede i lørdags inden kampen mod Getafe var Barca angiveligt nået til enighed med Getafe om et køb af Ángel for seks mio. euro plus yderligere to mio. euro i variabler.

Alt var på plads og det vidste Ángel også, der derfor ikke fejrede sit mål mod Barca. Alligevel blev den 32-årige angriber droppet på målstregen til fordel for danske Martin Braithwaite. Det var der flere årsager til.

Den nye angriber, som kommer til klubben nu, kan blive en korttidsløsning, så Barca blev bekymret for Ángels værdi på markedet, hvis catalanerne skulle ende med at ville sælge angriberen videre. Her har Braithwaite en langt højere værdi.

Samtidig passede Ángel i sidste ende ikke på den profil, som Quique Setién ville have til holdet. Nu ser det ud til, at det i stedet bliver Martin Braithwaite, som kommer til Barca.

.:FORSIDE:.