fbpx
Annonce

Barca dominerer liste over de bedste talenter

Benjamin Raltters - 01.03.22

// Ansu Fati // Pedri // Gavi

ps5 art


Det engelske prestigefyldte fodboldmagasin FourFourTwo har offentliggjort en liste over de 50 bedste unge talenter på nuværende tidspunkt. Her dominerer Barca særligt top 10, hvor der er tre spillere at finde fra truppen. 

Man er som bekendt i gang med et generationsskifte i Barca, hvor man i høj grad har satset på unge talenter i denne sæson. Her må spillere som Pedri, Ansu Fati og Gavi betegnes som blandt de største talenter og de er da også med blandt de 10 bedste talenter ifølge FourFourTwo.

Pedri er placeret på en velfortjent andenplads, men man kan måske undre sig over, hvordan han kan være placeret bag engelske Jude Bellingham, som dårligt nok spiller for landsholdet, alt imens den 19-årige Pedri kontrollerer den spanske samt catalanske midtbane. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Ansu Fati blev kåret i 2021 som verdens bedste unge spiller. Siden da har det unge stortalent været præget af en del skader, hvilket dog ikke har haft den store effekt på FourFourTwos vurdering af ham. Han er placeret på en tredjeplads.

Den sidste Barca spiller, som er placeret i top 10, er den blot 17-årige Gavi på plads nummer seks. Han er dukket op ud af det blå, men har taget hans niveau flere trin op. Dette er ikke kun gældende i Barca-trøjen, da han er blevet den yngste spanier nogensinde til at spille en A-landskamp. Hans sæson og niveau har været så markant, at han endda er blevet sammenlignet med sin nuværende træner, Xavi Hernández.

Ilias Akhomach er desuden at finde på en flot 46. plads. 

Se hele Top 50 her.

.:FORSIDE:.