Barca-Chelsea kan streames gratis på nettet

FCBARCELONA.DK - 22.07.19

© Getty Images

Tirsdag klokken 12.30 dansk tid tager Barca hul på den nye sæson, når catalanerne møder Chelsea i en træningskamp i Japan. Opgøret mod englænderne kan streames direkte på nettet.

Det bliver med både Antoine Griezmann og Frenkie de Jong i truppen, at Barca tirsdag eftermiddag klokken 12.30 dansk tid spiller sæsonens første kamp, når man i Japan møder engelske Chelsea.

Opgøret sendes ikke i dansk tv, men heldigvis ser det ud til, at kampen kan streames gratis på internettet. Det er Barcas sponsor, Rakuten, som gennem deres nye streamingtjeneste Rakuten Sports tilbyder kampen gratis til brugere i blandt andet Danmark. Rakuten Sports viser også Barcas anden træningskamp mod Vissel Kobe, som har Andrés Iniesta på holdet. Den kamp spilles på lørdag.

I en pressemeddelelse meddeler Rakuten, at live streamingen er gratis for brugere i blandt andet Europa. De meddeler dog også, at deres streamingtjeneste på et senere tidspunkt vil koste penge, men indtil videre skulle den være gratis.

Man skal blot oprette en bruger på sports.rakuten.com eller logge ind med sine Facebook-profil, og så kan man finde Barca-Chelsea under live-sektionen eller under menupunktet 'Schedule'.

Her på fcbarcelona.dk kender vi intet til kvaliteten af streamingen på Rakuten Sports. Det er meget sparsomt med information om den nye service og om kampen mellem Barca-Chelsea, så overstående information skal tages med et forbehold.

Kampen mellem Barca og Chelsea kan også streames direkte på Strive Sport, hvor man fortsat kan få en gratis prøveperiode.

.:FORSIDE:.