fbpx
Annonce

Koemans karantæne bringes for sportsdomstolen

FCBARCELONA.DK - 05.05.21

© IMAGO
// Atletico Madrid // Ronald Koeman

I dag blev Barcas appel af Koemans karantænedom afvist, men det får ikke klubben til at kaste håndklædet i ringen. Sagen bringes nu for sportsdomstolen TAD i håbet om, at han kan lede holdet på lørdag mod Atlético.

Der gik ikke lang tid fra at Barca fik afvist sin protest til at der kom en officiel reaktion fra klubben. Her slår man fast, at man bringer sagen for TAD, en sportsdomstol som kan omgøre Koemans karantæne.

Barca mener fortsat, at dommen på to kampes karantæne er alt for hård når man tager i betragtning hvad Koeman sagde i den situation, hvor dommeren hev det røde kort op af lommen i opgøret mod Granada.

TAD når næppe at behandle sagen inden lørdagens kamp mod Atllético Madrid og derfor har Barca anmodet om, at karantænedommeren sættes i bero, indtil TAD har dømt i sagen.

Bliver Barca anmodning imødekommet vil det betyde, at Koeman kan lede holdet fra sidelinjen på lørdag. Efterfølgende kan TAD så afgøre, at karantænedommen ikke skal omstødes og så skal Koeman afsone karantænen i en anden kamp.

For Barca vil det være en stor fordel at have sin træner på sidelinjen i den utroligt vigtige kamp mod Atlético.

.:FORSIDE:.