fbpx
Annonce

Barca bortviste radikale fans fra B-holdets lokalopgør

FCBARCELONA.DK - 08.01.20

© Getty Images
// Barca B

Barcas sikkerhedsfolk reagerede hurtigt, da en gruppe radikale fans udviste uacceptabel adfærd ved B-holdets kamp mod Espanyol i weekenden. Klubben er kommet med en officiel udmelding i den forbindelse.

Selvom Barca i årevis har forsøgt at holde den radikale fangruppe Boixos Nois væk fra holdets kampe, er det næsten umuligt at undgå. Ved B-holdets lokalderby mod Espanyol var en gruppe på 20-25 mand kommet ind og de skabte straks ballade.

Der blev sunget uacceptable sange, som nogle medier betegner som nazistiske, ligesom gruppen også kom med tilsvinende tilråb mod det gæstende hold.

Gruppen blev straks omringet af klubbens egne sikkerhedsfolk og politiet blev tilkaldt, så man kunne få de radikale fans ud af stadion. Hele forløbet er blevet bekræftet af dommerens rapport fra kampen.

I går var Barca ude med en officiel afstandtagen til de pågældender fans. Klubben er klar til at politimelde de pågrebne personer og skulle nogle af dem være medlem af klubben, vil der blive åbnet disciplinærsager mod dem, hvor de risikerer at miste medlemsskabet.

Med sin hurtige aktion og den offcielle udmelding, ønsker Barca at vise omverden, at man ikke finder sig i upassende opførsel ved klubbens kampe, uanset hvilke af holdene der er i aktion.

Episoden kommer samtidig med, at Gerard Piqué oplevede tilsvindende tilråb mod sig selv og sin familie, da holdet lørdag gæstede Espanyol. Her er der blevet åbnet en sag mod hjemmeholdets fans, hvor Espanyol risikerer en stor bøde.

.:FORSIDE:.