fbpx
Annonce

Barca bliver på førstepladsen i ligaen

FCBARCELONA.DK - 03.11.19

© Getty Images
// La Liga // Levante

Barca skuffede lørdag fælt i udekampen mod Levante, hvor catalanerne tabte med 3-1. Senere på aftenene gik det dog også galt for både Real Madrid og Atlético de Madrid og dermed holder Barca fast i førstepladsen i ligaen.

Der var ikke meget positivt at tage med fra lørdagens kamp i Valencia, hvor Barca ellers planmæssigt kom foran mod Levante på en straffesparksscoring af Messi. I anden halvleg kollapsede catalanerne dog fuldstændigt og lukkede tre mål ind på syv minutter. Det resulterede i et nederlag på 3-1.

Det gav dermed først Atlético de Madrid og dernæst Real Madrid chancen for at overtage førstepladsen i ligaen med sejre over henholdsvis Sevilla og Betis. Sådan gik det dog ikke for Atlético spillede 1-1, mens Madrid skuffede hjemme på Bernabeu med 0-0.

Det betyder, at Barca fortsat ligger på førstepladsen i La Liga med 22 point, mens Real Madrid med en dårligere målscore følger på andenpladsen med samme antal point. På tredjepladsen finder man Atlético de Madrid og Sevilla med 21.

Førstepladsen er dog stadig i fare, for lykkes det for Granada at besejre Real Sociedad i aften, vil de ligge nr. et med 23 point. Skule Real Sociedad i stedet vinde kampen, vil de komme på 22 point, men have en dårlige målscorer end Barca og Madrid.

Se stillingen i La Liga her.

.:FORSIDE:.