fbpx

Barca bekræfter retur til Camp Nou til januar

FCBARCELONA.DK - 01.10.24

 


Det har længe været planen, at Barca skulle vende tilbage til Spotify Camp Nou omkring årsskiftet og efter et bestyrelsesmøde i går har klubben meldt ud, at anden halvdel af sæsonen skal afvikles på den rigtige hjemmebane.

Byggeriet på Spotify Camp Nou skrider planmæssigt frem og med mindre der kommer uforudset forhindringer, bliver første kamp på hjemmebanen spillet den 25. eller 26. januar, hvor Valencia kommer på besøg.

'Førsteholdet fortsætter med at spille på Estadi Olímpic i første halvdel af sæsonen, med målet om at vende tilbage til Spotify Camp Nou til anden halvdel, med reduceret tilskuerkapacitet. Man forventer løbende at indtægterne vil stige, takket været en tilbagevenden til Spotify Camp Nou' lød det blandt andet i den officielle udmelding.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca indledte sæsonen mod Valencia på udebane og anden halvdel af sæsonen starter derfor også mod valencianerne, men denne gang i Barcelona. Det er altså denne kamp der ventes spillet på Spotify Camp Nou som den første i halvandet år.

Barcas to første kampe i ligaen i 2025 er på udebane mod Mallorca og Getafe, så Valencia er første hjemmekamp i det nye år. Her vil der kunne være lidt over 60.000 tilskuere, indtil at stadion i 2026 er færdigbygget med plads til 105.000 tilskuere.

Barca har også en Champions League hjemmekamp i januar, hvor de tager imod Atalanta den 29. Den bliver dog spillet på Estadi Olímpic som den sidste, da UEFA ikke tillader skift af hjemmebane i det indledende ligaspil. Når man når til knockout-kampene, kan der spilles på Spotify Camp Nou.

campnou1F

// Camp Nou
.:FORSIDE:.