fbpx
Annonce

Barca beder La Liga godkende indskrivning af spillere

FCBARCELONA.DK - 02.08.22

// Økonomi

Barca har forstærket sig godt denne sommer, men stadig uden at indskrive de nye spillere til La Liga. Nu har klubben bedt La Liga godkende indskrivningerne, efter at der er kommet mange penge i klubkassen.

Indtil nu har Barca hentet Andreas Christensen, Franck Kessie, Raphinha, Jules Koundé, Robert Lewadowski samt Ousmane Dembélé. Sidstnævnte tæller med som ny spiller, da hans kontrakt udløb inden der blev lavet en ny.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ved præsentationen af Jules Koundé i går blev præsident Laporta spurgt til risikoen for, at La Liga ikke tillader indskrivning af alle de nye spillere. 'Vi gør alt hvad vi kan for at få dem indskrevet og jeg antager, at man ikke vil stå i vejen. Jeg håber La Liga tolker reglerne på samme måde som os. Hvis det ikke er sådan, finder vi en løsning' var hans svar.

Det er frasalgene af tv-rettigheder og Barca-studios der danner grundlag for Laportas optimisme. Mere end 5 milliarder kroner er kommet i klubkassen og da grænsen for lønbudgettet, og dermed muligheden for at indskrive nye spillere, afhænger af indtægterne, mener Barca altså, at der plads til alle de nye spillere.

Ifølge avisen Mundo Deportivo har klubben sendt en anmodning af sted til La Liga, hvor de beder om at alle spillere indskrives. Det bliver spændende at se om La Liga er enig i regnestykket eller om Barca står med en udfordring.

En manglende indskrivning vil betyde, at en spiller ikke kan benyttes. Ligaen skydes igang om blot halvanden uge, så der er tidspres på Laporta og den sportslige ledelse. Fristen for indskrivning af spillere udløber dog først med transfervinduets lukning den 31. august og det vil give lidt ekstra tid, hvis det bliver nødvendigt.

Man kan også komme til at stå i den situation, at man løbende må indskrive spillere efterhånden som andre rejser. Det vil tvinge Xavi til at prioritere, hvem han vil benytte først.

.:FORSIDE:.