fbpx

Barca Atlétics krise kan betyde trænerfyring

FCBARCELONA.DK - 17.02.25

 


Problemerne fortsætter for andetholdet Barca Atlétic, der ikke kan få tingene til at fungere. De tabte endnu en gang i den forgangne weekend og nedrykning er nu en alvorlig trussel. Det kan betyde et skift på trænerposten.

Det lignede en nøglekamp for Barca Atlétic, da de i weekenden skulle på besøg hos Zamora, der ligger midt i rækken. Resultatet blev et skuffende nederlag på 1-0 og det betyder, at Barca Atlétic ligger tredjesidst, hvor de fem nederste rykker ud. Det er tre point op til en plads over stregen, så det begynder at se alvorligt ud.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca Atlétics seneste sejr ligger helt tilbage til midten af december og siden er fulgt syv kampe, hvor der kun er hentet fire point. Det er tydeligt at holdet er i en spille- og resultatmæssig krise og der er spekulationer om, at træner Albert Sánchez' er i fare for at blive fyret.

Barca Atlétic spiller i tredjebedste række og har de seneste sæsoner kvalificeret sig til knockout-kampe om oprykning til næstbedste række, uden at det dog er lykkedes. Denne sæson handler det i stedet om at undgå nedrykning.

Det betyder meget for Barca at deres unge talenter prøves af mod svære hold, hvor modstanderne er langt ældre. Derfor vil det være et stort skridt tilbage, at skulle ned.

barcaatletic7F

// Barca Atletic
.:FORSIDE:.