fbpx
Annonce

Barca Atlétic holder sig inde i oprykningskampen

FCBARCELONA.DK - 21.11.22

// Barca Atletic

Mens La Liga ligger stille på grund af VM i Qatar, spilles der på livet løs i de lavere rækker. Barcas andethold, Barca Atlétic, har derfor været i aktion i weekenden, hvor en sejr for alvor bragte dem ind i kampen om oprykning.

Barca Atlétic trænes af den tidligere klubprofil Rafa Márquez, der i sommer overtog tjansen fra Sergi Barjuan, der kun fik en enkelt sæson på posten. Holdet spiller i tredjebedste række og målet er at rykke op i næstbedste række, hvilket er det højeste et andethold kan nå.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I lørdags tog holdet imod Athletic Club Bilbaos andethold og her var Barca Atlétic klare favoritter, for baskerne lå sidst i tabellen. Det blev da også til den ventede sejr til Rafa Márquez og hans spillere, for de vandt med 2-0 på scoringer af Aranda og Luismi, begge i første halvleg.

Sejren og de tre point sender Barca Atlétic op på en 7. plads i tabellen, hvor de fem øverste hold skal ud i playoff-kampe om oprykning. Med sine 18 point er Barca Atlétic kun et enkelt point fra en 4. plads, så det er tæt i topstriden.

Næste kamp er på lørdag, hvor Barca Atlétic møder Numancia, der indtager en 14. plads, så her bør de tre point være indenfor rækkevidde, specielt fordi opgøret spilles hjemme på Estadi Johan Cruyff.



.:FORSIDE:.