fbpx

Barca Athletic skuffede stort mod bundhold

FCBARCELONA.DK - 28.04.25

 


Efter en problemfyldt sæson så det endelig ud til, at andetholdet Barca Athletic var ved at finde takterne og undgå den nedrykning, der længe har truet. Derfor kom som en kæmpe skuffelse, da de tabte en vigtig bundkamp.

Med sejre i tre af de seneste fire kampe, var Barca Atlétic begyndt at kravle opad i tabellen mod en mulig redning. Et vigtigt skridt skulle tages i weekenden, hvor de fik besøg Amorebieta, der ligger isoleret på sidstepladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Baskiske Amorebieta stillede op med en defensiv blok, men det lykkedes for Barca Atlétic at få sendt bolden i nettet i første halvleg. Linjevogterne mente dog der var offside og da der ikke bruges VAR i tredjebedste række, blev målet annulleret. TV-billederne viste dog tydeligt, at der ikke var offside.

For at gøre ondt værre fik gæsterne bragt sig foran i det 35. minut på et af deres sjældne angreb og så var det opad bakke for Barca Atlétic. De satte alle kræfter ind på at komme tilbage i opgøret, men Amorebietas målmand spillede en god kamp.

Bolden ville ikke i nettet og i stedet kom Amorebieta foran 0-2 midt i anden halvleg. Det chok kom Barca Atlétic sig aldrig over og de var ikke i nærheden af, at få vendt resultatet.

Med nederlaget bliver Barca Atlétic liggende på 18. pladsen, med fem point op til redning, her hvor der mangler fire runder.

barcaatletic10F

// Barca Atletic
.:FORSIDE:.