fbpx
Annonce

Barca arbejder på at registrere Collado alligevel

Rune Stentoft Arlbjørn - 08.09.21

© Getty Images
// Collado

Alex Collado har længe stået på spring til førsteholdet. I sidste sæson viste han lovende takter for B-holdet som anfører og den største profil, men nu står han uden et hold at spille på. Alligevel forsøger Barca nu at registrere ham på førsteholdet.

I træningskampene op til denne sæson fik Collado muligheden for at vise sig frem på førsteholdet, hvor han leverede gode præstationer, men Koeman regner ikke med ham. Koeman vil hellere spille Demir end Collado, som han sagde efter kampen mod Real Sociedad.

I transfervinduet blev der ledt efter en ny klub til Alex Collado. Club Brugge og Sheffield United var de mest seriøse kandidater, men det lykkedes ikke med at komme i mål med en lejeaftale. Collado står dermed nu uden et hold at spille på.

Han vil ikke fortsætte på B-holdet, mens Koeman ikke ønsker ham som en del af førsteholdet. Derfor blev Collado ikke registreret på førsteholdet ligesom han heller ikke er blevet det på B-holdet. Alligevel forsøger Barca nu at få Collado registreret på førsteholdet.

Med afgangen af Miralem Pjanic til Besiktas kan der måske opstå en mulighed for, at Collado alligevel kan blive registreret med førsteholdet og overtage Pjanic' nummer 8. Det fortalte Joan Laporta i tv-interviewet med TV3 i går.

En anden mulighed er, at Collado i sidste øjeblik lader sig udleje til en klub i Rusland eller i Tyrkiet, men det haster, da det russiske transfervindue lukker i dag, mens det tyrkiske lukker i morgen. I Barca tror de ikke på en lejeaftale her på falderebet.

.:FORSIDE:.