Balde tog plads ved pressemødet forud for opgøret mod Atalanta i Champions League hjemme på Estadi Olímpic onsdag aften. Her lagde han ikke skjul på, at holdet har alle forudsætninger for at vinde pokalen med de store øre.
På pressemødet delte den unge venstreback sine tanker om kampen, holdets sæson og sin egen udvikling som en nøglespiller på det catalanske hold. Læs et uddrag af hans udtalelser her:
Artiklen fortsætter under annoncen
Atalanta:'Vi har en meget vigtig kamp. Det er korrekt, at vi er videre, men vi spiller mod en stor rival, og vi skal gå til kampen fuldt fokuserede. Kampen forleden mod Valencia gav os en masse selvtillid, så det hjælper på vores optakt til kampen. Vi skal gå efter de tre point'.
Sin udvikling:'Jeg er kun 21 år gammel, men jeg føler mig som en veteran. Jeg kan forbedre mig både i angreb og forsvar, men jeg er fast starter for Barca, og det er ikke nemt at blive. Jeg føler mig godt tilpas fysisk og mentalt'.
Ansu, Lamine og Peña:'Ansu er en af mine bedste venner. Han er i en lidt svær situation, men han er motiveret, ivrig efter at spille og forbedre sig. Jeg er sikker på, at han kommer tilbage, fordi han har et utroligt talent. Jeg vil altid støtte ham. Hvad skal jeg efterhånden sige om Lamine? Han er en af de bedste i verden lige nu, og jeg har fuld tillid til, at han fortsætter på samme måde. Iñaki er en af de hårdest arbejdende spillere på holdet, jeg bruger en masse tid med ham og han er den første i træningscenteret og den sidste til at gå. Jeg synes, han gør det rigtig godt'.
Holdets mange mål:"Vi scorer mange mål i år og skaber mange chancer. Vi fokuserer ikke på det, men på at vinde kampe. Vi skal vinde titler, og det er det, vi arbejder for. Vi er i en proces med at forbedre os og lære. Vi forstår hinanden godt, og vi er meget unge. Vi deler hobbyer, jokes og har det sjovt sammen indbyrdes. Det er det gode ved vores hold'.
Optimisme i Champions League:'Vi har holdet til at gøre det, ja. Vi har allerede vundet Supercuppen, og i Champions League klarer vi os meget godt. Vi har altid vundet mod de største hold. Det er en realitet, at vi kan vinde Champions League'.
Ros til Hansi Flick:'Hver træner bringer sin egen filosofi, og Flick gør det utroligt godt. Under træningen stopper han ofte for at rette vores handlinger på banen og vise video. Det har han gjort hele sæsonen'.
Racisme i Getafe:'Det var en svær situation, for jeg blev udsat for flere fornærmelser, men man skal ikke generalisere spansk fodbold ud fra tre eller fire personer. Man skal udpege dem der gør det og gribe ind. Rent personligt rører det mig ikke at de kalder mig 'neger', men det overrasker mig, for deres egen anfører er sort'.
© Getty Images// Alejandro Balde // Atalanta