fbpx

Balde har svært ved at overbevise Flick

Aamer Al-Khatib - 08.09.26


Alejandro Balde står foran en afgørende periode i sin Barca-karriere. Efter sommerens transfervindue, hvor klubben ikke fandt en ny destination til catalaneren, har han nu fire måneder til at ændre Flicks opfattelse af ham.

Flick er allerede kommet frem til, at Balde skal hæve sit niveau, hvis han igen skal blive en fast del af planerne. Det handler derfor ikke kun om at få flere minutter, men også om at vise trænerstaben, at han levere stabilt på det krævede niveau.

Artiklen fortsætter under annoncen


Opgaven bliver dog vanskelig. Kendsgerningen er nemlig, at Xavi Espart og João Cancelo aktuelt står foran Balde i kampen om spilletiden, og den tidligere La Masia-spiller skal derfor udnytte både træningerne og de chancer, der måtte komme i kampene. De kommende måneder bliver hans mulighed for at ændre situationen.

Barca har samtidig ikke glemt, at Balde fortsat har en betydelig markedsværdi. Hans pris vurderes til omkring 30-40 millioner euro, og hvis hans situation ikke forbedres, kan et salg i januar igen blive aktuelt. I så fald kan klubben få behov for at finde en mere rendyrket venstreback.

Her kan Racing Santanders Jorge Salinas komme ind i billedet. Barca har allerede kig på den unge forsvarsspiller som en mulig løsning, men Racing arbejder på at forhøje hans frikøbsklausul, hvilket potentielt kan gøre en fremtidig handel dyrere.

Indtil januar er der dog fortsat tid til, at Balde kan vende udviklingen. Han har både alderen, fysikken og værdien på sin side, men det vigtigste kort er hans egne præstationer. Kan han overbevise Flick, kan historien ændre sig markant – hvis ikke, kan døren til et januarskifte åbne sig.

balde7
© Getty Images

// Alejandro Balde
.:FORSIDE:.