fbpx

Balde: 'Folk forstår ikke hvor god Lamine er'

Markus Johannessen - 04.11.25

 


Efter en uge præget af kritik og uro oven på nederlaget i El Clásico, kvitterede Lamine Yamal søndag aften med energi, driblinger og det første mål i kampen, som bragte glæden tilbage. Efter kampen støttede Balde sin unge kollega.

Lamine Yamal har, som bekendt, været konstant i mediernes søgelys - noget, der har vakt bekymring for, om støjen uden for banen kunne begynde at påvirke hans præstationer på grønsværen. I søndagens 3-1-sejr mod Elche kunne trænerstaben dog ånde lettet op, da Rocafonda-angriberen endnu engang uanfægtet fik spillet til at ligne en leg.

Artiklen fortsætter under annoncen


Efter kampen stillede holdkammeraten Alejandro Balde op til et interview og mindede kritikerne om, hvor unikt Yamals niveau er i så ung en alder. 

'Det er rigtigt, at han for tiden altid lander i rampelyset, men han er en fantastisk professionel, selvom han stadig er meget ung. Det, han præsterer som 18-årig, er helt utroligt - nogle gange virker det som om folk ikke forstår, hvor stort det egentlig er, at han spiller som han gør' udtalte Balde, som også understregede, at Yamal lægger arbejde i sin udvikling. 

'Han viser enormt meget karakter, arbejder hver dag for at blive bedre, og i dag kunne man virkelig se det. Han har et særligt talent og udnytter det til fulde' afsluttede den 22-årige højreback, som selv leverede en solid præstation mod Elche og blev noteret for en assist - netop til Lamine Yamal. 

Trods den stærke præstation kæmper Lamine stadig med lyskesmerter, som kommer og går. Hansi Flick bekræftede efter kampen, at klubben nøje styrer hans belastning for at undgå forværring.

yamal55F
© Getty Images

// Alejandro Balde
.:FORSIDE:.